APOVAC gør det nemt og tilgængeligt for dig at få foretaget vacciner og test via apoteket. Vi tilbyder flere forskellige ydelser i samarbejde med omkring 400 apoteker fordelt rundt om i Danmark, så det er nemt og hurtigt for alle. APOVAC leverer vaccination og test i henhold til gældende bekendtgørelser, regler og vejledninger og med afsæt i apotekernes høje faglighed og tilgængelighed overalt i Danmark.
Influenzavaccination er en rigtig god idé – både for medarbejdere, virksomheder og hele samfundet.
Hvorfor? Fordi influenza er en utilregnelig størrelse. Nogle år rammer den hårdt, andre år slipper vi lettere gennem influenzasæsonen, der typisk varer fra december til marts. Desværre kender man aldrig omfanget af et influenzaudbrud, før sæsonen er omme, men én ting er sikkert – når først man har influenzavirus inden for virksomhedens mure, så er der stor risiko for smitte blandt medarbejderne. Derfor kan influenzavaccination være med til at forebygge sygdom og dermed reducere sygefraværet.
På APOVACs apoteker kan borgere og virksomheder blive vaccineret nemt og enkelt.
Vi forventer at kunne tilbyde influenzavaccination fra 1. oktober 2022 og ca. 3-4 måneder frem.
For borgere i risikogruppe samt personer over 65 år, er tilbuddet gratis.
På denne oversigt, kan I se, hvilke apoteker, der tilbyder influenzavaccination.
APOVAC tilbyder virksomheder og organisationer attraktive løsninger, som kan tilpasses den enkelte virksomhed. Vores priser er gennemsigtige, og der betales kun for det antal vacciner, der er aftalt. Der kommer ingen ekstra omkostninger, kørsel eller gebyrer oveni.
Vi tilbyder to forskellige løsninger:
Ønsker du en firmaaftale, så tilmeld dig her: Indsend en virksomhedsaftale - APOVAC (portaler.net)
Find nærmeste APOVAC apotek her
Influenzavaccination
Det generelle prisniveau for influenzavacciner varierer år efter år, og er bl.a. afhængig af vaccinens sammensætning og dækning.
Prisen for influenzavaccination er 199 kr. for vaccination på et valgfrit APOVAC apotek. Ønskes der vaccination på arbejdspladsen, tilbydes dette til 239 kr. pr. vaccination ved minimum 25 medarbejdere - se ovenover eller kontakt os på apovac@apovac.dk for mere information.
COVID-vaccination
Det er stadigvæk muligt at blive COVID-vaccineret på udvalgte apoteker, se oversigten her. Vi tilbyder gratis COVID-vaccination til borgere med dansk cpr.nr. jf. gældende anbefalinger fra myndighederne.
COVID-19 antigentest
Vi tilbyder antigentest på udvalgte apoteker. Pris 249 kr. pr. test.
COVID-19 antistoftest
Vi tilbyder antistoftest på udvalgte apoteker. Pris 269 kr. pr. test.
Pneumokokvaccination
Vi tilbyder gratis pneumokokvaccination til borgere i risikogruppe jf. bekendtgørelse.
Rejsevaccination
Tilbydes fra d. 4. juli 2022.
COVID-19 antistoftest
Testen foretages af apotekets certificerede personale og foregår som en priktest, hvor der kun kræves én enkelt dråbe blod.
Antistoftesten kan give svar på, om man har udviklet antistoffer af typen IgG efter sygdom eller vaccination. Hvis du har været smittet med COVID-19 eller er vaccineret, anbefaler vi, at du venter tre uger med at lade dig teste.
APOVAC anvender en antistoftest fra det franske firma Biosynex. Der er tale om en hurtigtest, der kan aflæses efter 10 minutter. Testen har en høj følsomhed, hvilket er et udtryk for, hvor præcist den kan måle, om man har dannet antistoffer mod COVID-19. Testen er valideret af blandt andet det franske Pasteur Institut samt Statens Serum Institut i Danmark, og er vurderet på over 1000 patienter i flere forskellige videnskabelige studier.
Testen koster 269 kr. pr. medarbejder, og der kan både laves aftale med det lokale apotek eller APOVAC.
Oprettelse af virksomhedsaftale
Ønsker I en virksomhedsaftale, kan I kontakte APOVAC på apovac@apovac.dk
APOVAC tilbyder gratis pneumokokvaccination til personer over 65 år samt udvalgte risikogrupper.
Pneumokokker er en gruppe bakterier, der kan være årsag til alvorlige sygdomme som fx lungebetændelse. For at beskytte de særligt sårbare borgere, som også har forhøjet risiko for at blive syge af fx COVID-19, er vaccinationen mod pneumokokker nu gratis for alle, der er fyldt 65 år.
Pneumokokvaccinationen foregår enten på det lokale apotek eller på plejehjemmene og foretages af apotekernes certificerede vaccinatører.
Kontakt dit lokale apotek for mere information.
Internationale erfaringer viser, at apotekerne kan bidrage til at løfte antallet af vaccinerede.
Dette var også tilfældet i Danmark i den seneste influenzasæson 2021/2022, hvor apotekere i APOVAC vaccinerede mere end 350.000 danskere mod influenza. Dermed har APOVAC bidraget til, at den samlede vaccinationsrate for risikogrupperne i Danmark nåede WHOs og Folketingets målsætning på 75%.
Det er også muligt for kommuner, virksomheder og andre organisationer – fx lokalforeninger/patientorganisationer at indgå aftaler med apoteket om vaccination på arbejdspladsen, på plejehjemmet eller f.eks. til foreningsarrangementer.
Kontakt APOVAC for mere information.
Kontakt os
APOVAC
Gammel Kongevej 11, 5 sal,
1610 København V
Email: apovac@apovac.dk
Tlf.: 4422 3555